Kniven til Kirstens Kennet

Denne kniv er til min mors kusines mand Kennet- Kniven skal bruges som jagtkniv og den kommer sikkert vidt omkring, da Kennet jager herhjemme og i udlandet. Kirsten og Kennet kom ned til Hundige havn, hvor Glostruptrollingklub havde fladfiskekonkurrence, for at se fangsterne og bådende der kom ind, for at få indvejet deres fisk. Efter arrangemanget tog vi hjem til os og der syntes jeg, at Kennet skulle vælge en kniv. Vi kan da ikke have, at en jæger i familien ikke bruger mine knive og jeg ved, at den bliver behandlet ordenligt. Klingen er af Poul Strande, skæftet er af ibenholt, flammet ibenholt, tin og rød mellemlæg. Kniven er kun slebet, så den mangler olie, tørring, polering og en skede.

Mand og kone

Disse knive skal bruges til jagt, den lyse er til Susanne og den mørke er til hendes mand. Det har været en lang proces at lave disse knive, energien har ikke været til stede og da jeg endelig kom i gang, lavede jeg en fejl, som kostede en klods masurbirk. En ny måtte bestilles surt men sådan er det, når man ikke er tilfreds, det sker en gang imellem. Nu mangler der kun skeder og lidt finpusning på Susannes kniv, da jeg så et par slibefejl, da den kom op af olien, så nu må jeg finde energien til at lave det sidste, så de kan komme i brug til det de er skabt til.

Nat og dag

Når man laver skæfter i masurbirk, er det altid spændende at se resultatet, det er som nat og dag inden den skal i olie. Der kan man se alle de detaljer træet gir, for det kan godt se lidt kedeligt ud inden olien, men det er sjældent man bliver skuffet efter oliebehandlingen. Man skal bruge lidt tid, til at vælge det rigtige stykke træ, for der findes mange kvaliteter og man vil jo gerne have det bedste frem. Klingen er lavet af Poul Strande, skæftet masurkbirk,elg,tin og rødt mellemlæg.

fødselsdagsgaven

Min gode ven Kennet og hans kone Susanne var oppe til kaffe, da snakken kom ind på fiskeri og knive som det ofte gør. Jeg viste ham nogle klinger til knive, jeg lige havde købt og han faldt for denne her, Susanne var hurtig du kan få den til din fødselsdag. vi blev enige i store træk om knivens udseende, men da kniven skulle laves, syntes jeg den lignede de andre jeg havde lavet og det måtte den bestemt ikke, så der kom en sterling sølvplade på som forholt, den havde han selv kommet med for længe siden. Kniven har nogle fine linier og udtrykker sig meget neutralt, når den er i skeden, men når den kommer op af skeden, er den meget elegant og lidt fræk. Kniven blev afleveret til Susanne som efter at have pakket den ind, havde lagt den på køkkenbordet, så Kennet kunne se på pakken en 14 dages tid, indtil han havde fødselsdag. Stakkels stakkels Kennet 14 dage er lang tid at vente, men han er meget tilfreds med sin kniv, så det har været ventetiden værd. Klingen er sort med nikkel bølger, lavet af Poul Strande skæftet ibenholt, sterling sølv, tin og sorte mellemlæg, skeden er af rårandslæder, sidesyet og farvet sort. Tillykke med din kniv Kennet.

Kniven til Kennet

Denne kniv har været længe undervejs, skæftet var først lavet af valnød, men det var ikke godt, det lignede mest en kartoffelskræller, så vi blev enige om at lave den om. Den har givet os meget morskab, især når vi snakker om hvordan den så ud første gang. Kennet er en god fiske kammerat, som bor i blokken ved siden af mig. Jeg kan takke ham for at lande min største havørred, det er en dag vi aldrig glemmer. Kennet har startet sit eget firma Dammi fly design, hvor han sælger fluer og fisketilbehør, så der køber jeg fluer for de er i super kvalitet. Jeg tror at nogle af hans leverandører er blevet gråhåret, for Kennet vil kun have den bedste kvallitet i sin forretning. Klingen er lavet af Asger Øksenhave, skæftet er i palisander, tin, kamelben, og rød mellemlæg, skeden er sidesyet og i rårandslæder.

Den grimme ælling

Havde en billig klods masurbirk liggende, der så meget kedelig ud, fandt den klinge jeg syntes mindst om og gik i gang med at lave en kniv. Forholten passede ikke så godt, men den blev som den er, sjælen var ikke helt med kniven, men den blev limet. Da jeg skulle forme og slibe nogle andre knive, kom den også med. Efter at den var blevet formet og pudset, var der kommet mer mønster frem, men den sagde mig ikke rigtig noget og lidt slibefejl var der også. Sjælen var stadig ikke med og gad ikke at slibe mere på den, så den kom i olie sammen med de andre. Da jeg efter et døgn så til knivene fik jeg en overraskelse, træet havde fuldstændigt ændret sig og det boblede stadig ud af træet. Lidt ærgerlig over at jeg ikke havde brugt lidt mere tid på den, så flot som den var blevet, men den skal være min egen med slibefejl og det hele. Kniven bliver ikke poleret, for den er flot bare slibet og selv en snedker kan tage fejl af en billig træklods, det gør han ikke mere, det er surt at klodsen ikke blev fotograferet, for så kunne man se forvandlingen, for det var en grim ælling.

Kniven til Cecilie

En eftermidag var jeg forbi min kammerat Brian der spurgte, om jeg ikke kunne lave en smykkekniv til hans datter som var spejder. Det skulle være lidt tys tys, for han skulle overraske hende, så jeg fik frie hænder til at lave kniven. Klingen er lavet af Asger Øksenhave en arbejdskollega. Skæftet er af kamelben, tin, panduk, rødt og hvidt mellemlæg, bag på skæftet er der en rosette af sterling sølv. Cecilie har taget flere prøver hos spejderne deri blandt knivprøven, det er rart at man lærer unge mennesker, at bruge forskelligt stykker værktøj og andre nyttige ting, så de er dus med det de får i hånden og bruger det med omtanke og respekt, det skulle alle gøre, men sådan er det desvære ikke.

Kniven til Hans

Mønsteret til denne kniv var allerede klar, da min arbejdskollega spurgte, om jeg ikke kunne lave en kniv til ham. Jeg fortalte ham om mønsteret og det var han helt med på, hans kommentarer var, det er ligesom de danske farver. Hanses store passion er cykelsport, han har rejst verden rundt som mekaniker for det danske banecykelhold. Hans er en rigtig rar fyr, jeg kan roligt sige en hyggeonkel, om det er på fisketure eller på arbejdet, så spreder han glæde. Mønsteret til skæftet har min kone sammensat. Da jeg havde lagt kniven på plads og skulle fotograferer, opdagede jeg en firkløver, det slog mig helt ud, så jeg fik ikke taget så mange billeder som jeg gerne ville. Efter at have undersøgt den lille tue med kløver, fandt jeg en til, men den plukkede jeg ikke. Den anden skal Hans have, den var nok tiltænkt ham, så den ligger i pres og bliver afleveret sammen med kniven.

Klingen er af Poul Strande, skæftet er af palisander, tin, rød og hvid mellemlæg.

Kniven til Peter

Det er blevet til en rigtig fiskekniv, klingen er meget slank og med et utroligt flot mønster. Det var den eneste slanke klinge de havde, da jeg nede hos Strande og handle. Skæftet er af ibenholt, tin og sort mellemlæg, skeden er af rårandslæder. Kniven er af samme mønster som hans fiskekammeret Brian. Jeg har fisket sammen med Peter i mange år, det er blevet til tur til Sverige efter stalling og ørred og et utal af ture på de danske kyster. Han har i år fanget en flot havørred på over 5 kg i Isefjorden, tillykke med den. Peter gik i ungdomsklubben, hvor jeg underviste i lystfiskeri og der har vi lært hinanden at kende, det er sjovt for han er den eneste jeg ved der fisker endnu.

En lystfisker blev til

Der er mange ting man glemmer om fangster og fisketure, men der en jeg husker særlig godt. Der er en fisketur der overskygger dem alle, det var den fisketur der satte det hele igang det med fiskeriet, om det blev en sygdom det vil nogle nok sige, men jeg selv vil kalde det en livstil, der nok aldrig slipper og godt for det. Min første fiskettur: vi var på wekendtur hos min farmor og farfar og der kom de vise ord, at vi alle skulle tage på fisketur i dødmandsmosen næste dag. Vi skulle have frokosten med ligesom en rigtig skovtur, jeg kan huske at min onkel Jørgen kom med fiskestænger og gjorde dem klar, det var meget spændende at se, alle de kroge han havde i sine æsker og alle de flotte fiskestænger. Mens han gjorde dem klar, gav han mig en stang i hånden, den skulle jeg fiske med. En rød stang og et sort/rødt hjul med en fisk på, dette glemmer jeg aldrig. Jeg tror at vi har været forbi min mormor og morfar, for jeg havde købt et blå blink, med en enkelt krog på i den lokale Brugs hvor de bor, det er ca. 4 km fra min farmor og farfar. Næste dag tog vi i skoven og der lå mosen omkrandset af træer, jeg kan huske at min farmor, bandt et reb om livet på mig og hen til et træ, så jeg kun lige kunne komme hen til kanten, hun har med garanti vogtet over mig som en høg. Min farfar fiskede med sin stok, som der var viklet noget fiskesnor om, samt en kokprop og en krog til regnorm. Efter et stykke tid var det som om jeg sad fast hele tiden, min farfar sagde at jeg skulle rulle hurtig ind, for der var mange væltede træer i mosen. Der blev rullet hurtigere, men lige pludselig så jeg 2 gedder efter blinket, I ren iver løftede jeg blinket op af vandet, men min farmor fik hurtig blinket ned i vandet igen, en gedde bed på og den blev flået op, men idet den kom på land faldt krogen ud. Jeg kastede mig over den, for den skulle ikke slippe ud i vandet igen. Det var min første fisk og selv om det er over 40 år siden, er det den største oplevelse jeg har haft endnu som lystfisker.

Gaven

Vi havde undervisning af knivskeder hjemme hos mig, hvor Jens og Claus skulle lave deres knivskeder færdig. Det var en hyggelig aften, hvor der blev formet skeder. Mens vi fik kaffen og spiste lagkagen fortalte Claus, at han var ved at bygge terasse på sit sommerhus. En af hans fiskekammerater hjalp med at bygge den, så Claus spurte om jeg ikke kunne lave en kniv til ham som tak for hjælpen. Jeg viste ham nogle jeg var igang med, der var en han specielt godt kunne lide. jeg mente han selv skulle lave den, men det ville han ikke. Jeg tror det er tiden der skræmte ham, for han kunne sagtens selv lave den, men det blev min opgave. Kniven var egentlig til mig selv, men sådan blev det heller ikke denne gang. Kniven er lavet af ibenholt, flammet ibenholt, tin, kamelben og mellemlæg, skeden er lavet af rårandslæder og passer perfect. knivens egne ønsker for fremtiden: Jeg er en brugskniv, betragt mig som et godt stykke værktøj, brug mig med omtanke og respect og jeg vil gøre mit yderste for at opfylde dine krav. Lad mig ikke ligge i skuffen til pynt, jeg elsker nemlig at komme på jagt og fisketure, samt en tur i skoven. Efter brug kan jeg godt lide, at blive tørret af med en klud, og en lille smule olie på min klinge er det bedste jeg ved, jeg kan nemlig ikke li at ruste. Mine skabere har brugt en del timer på mig, jeg håber jeg får det godt, så min nye ejer og jeg bliver rigtig gode venner.

Kniven til Brian

Jeg manglede klinger, så Brian tilbød at køre ned til Poul strande, da jeg ikke selv kunne. Der blev købt 6 klinger, men der var 1 tilbage fra sidste gang, der blev købt klinger og den ville Brian have, som han selv siger "det er pappas". Efter at have set billeder af de andre knive jeg havde lavet, skulle den laves i ibenholt og være enkel. Der blev lavet nogle skitser og det blev til tin og blå mellemlæg. Efter at have lavet kniven, kom Brian på besøg til kaffe og for at se kniven, lidt efter kom Peter også forbi, da han så kniven skulle han også have en i samme træ og mønster, men med en smallere klinge og mellemlæggene skulle være sorte. Skeden på billedet mangler at blive pudset op.

Smykkekniv

Den lille kniv er lavet af flammet ibenholt, bocote, tin, rød og sort mellemlæg. Kniven er 12 cm lang, hvoraf klingen er 5 cm, skeden er af rårandslæder. Kniven blev til i kedsomhed, noget skulle der ske, når nan er syg og ingen kan finde ud af hvad man fejler, så har jeg knivene til at slå tiden ihjel på. Der er heldigvis en del, der skal have lavet knive, for tiden kan være lang. Den lille kniv er til 3 fingre, så det er ikke bare en smykke kniv, det er en brugskniv som er god at holde på.

Flittighed belønner sig

Her er et par knive, som Jens og Klaus har lavet på nogle onsdage i fiskeklubben. klingerne er af Poul Strande, træet er i oliven, forholdt er i bøffelhorn med rødt mellemlæg og tin. En anden fra klubben "Gert" har designet skæftet og de to brødre syntes, at sådan en måtte de også lave. De har lavet en kniv før hver, der var lidt mere rustikke end de her, så de har fået mod på at lave en med Mamut, Masurbirk og sølv med filet mønster i. Knivene har kun fået olie, så de mangler at blive slibet med korn 1200 og poleret, skederne skal laves senere i fiskeklubben.

Lakse eventyr

D. 11/5-06 kom min kammerat Jørgen forbi. Over kaffe sad vi og snakkede om, at der blev fanget laks nede på Møn og han kunne godt tænke sig at prøve det, så var jeg hurtig vi mødes i havnen om 1 time, om kaffen blev drukket færdig er jeg i trivl om. Der var knap nok gået 1 time, så forlod vi havnen i hans båd, den var tanket til bristepunket og alt var klar, nu manglede vi bare at sejle over 40 sømil før vi var der. Hen under aftenen var vi fremme, der var også andre laksefiskere, så vi fik nogle tips om hvor der var fanget laks. Efter en meget kold nat tog vi ud til fiskepladserne kl. var ca 4 om morgen. Efter havde fisket ca 4 timer og kun fået nogle små torsk, sagde det bang på min stang, 150m line fløj af hjulet og efter en heftig fight, landede vi en laks på 9,6kg. Nu var vi klar, Jørgen overtog alle stængerne, det er en god regel vi har, for når en har fanget en ørred eller laks over 5kg, så overtager den anden stængerne. Efter at have fisket et godt stykke tid uden fisk, blev vi enige om at fiske mens vi spiste frokost og så var det hjem, vi havde jo laks i lasten. Et klapbord kom frem og der blev dækket op med det helt store frokostbord, så sagde det bang igen linen fløj af hjulet og jeg nåede lige at vende båden, før spolen var tom. Frokost blev der ikke noget af pålæg, frikadeller, smør og rugbrød, alt flød rundt på dækket. "fighten" først gik den rundt i overfladen, men så gik den ned på 30m vand og der stod den stille. Jørgen måtte pumpe den op, men når den så båden, for den ned i dybet igen. Det skete et utal gange før den kom til syne, men den var ikke træt og efter et par vilde udløb, var den klar til at blive landet. I mellem tiden havde Jørgen fået hold i ryggen, af at stå og pumpe den op. Laksen vejede 15,2kg.

Arne´s fluer

Fluebinding har altid været en af mine store interesser, siden jeg var ca. 10 år har jeg bundet fluer og undervist i det i fiskeklubber. Det jeg bedst kunne lide at binde var laksefluer og tørfluer, men for 3 år siden mistede jeg følelsen i mine fingre og det var slut med at binde fluer. Min favoritflue på kysten har jeg ikke så mange tilbage af mere, de er godt gennemtygget, så det gik mig lidt på, for de havde givet mig mange fine fisk. Efter at have gået og brokket mig lidt over de slidte fluer, sagde min fiskekammerat Arne Hansen, at han ville binde nogle nye til mig. Han vidste at de skulle bindes på nogle specielle kroge, så dem tog jeg ud og købte. Mønsteret er ikke noget særligt, det er en variant af grå Frede og en magnus, krogen er st 2. Nogle vil nok syntes, at det er en stor krog og de lange flash på halen er for lange, men tro mig det virker. Mange tak for fluerne Arne, nu skal vi bare ud og prøve dem, det glæder jeg mig til.

kokkekniven

Efter at have lavet nogle knive, ville jeg lave en ny kokkekniv til min kone. Den vi har havde hun fået, da hun blev udlært som køkkenasistent. Det er 29år siden det er stadig en super kniv, men er ikke så køn mere. Den nye kniv har hun selv valgt sammensætningen af, skæftet er lavet af panduk, tin, mellemlæg og elvgevir. Det gule man kan se på forholden er linolien der har farvet den, idag bruger jeg en anden olie.

Kniven til Tut

Efter at have købt klinger var der en tanke der kom over mig, Allan Holm skal have en kniv, hvis ikke han skulle have en hvem skulle så. Det er en mand der altid er enorm hjælpsom, om der skal rettes søgelænder på min kammerats båd, eller der er vrøvl med computeren eller andre ting, så er han altid behjælpelig og det sætter jeg meget stor pris på. En fredag ved morgen kaffen på arbejdet sagde jeg til Allan, at han skulle komme forbi snedkerværkstedet, der viste jeg ham to klinger og spurgte, hvad for en han syntes der var flottest. Da han havde valgt en, spurgte jeg ham om hvordan den skulle være. Han havde selv noget masurbirk, som var købt i Sverige for 3 år siden, og det skulle indgå i skæftet. Der blev lavet en skitse og hans hånd blev målt op så var det igang. Da den var ved at blive limet, så jeg en anden mulighed, så vinklerne blev anderledes end det tegningen viste, og det har jeg ikke fortrudt. Klingen er af Poul Strande, skæftet er masurbirk, palisander, tin og sorte mellemlæg. Skeden er sidesyet og i rårandslæder, "kniven består af 15 dele".

Haveskovlen

Den første kniv jeg lavede var til en ven, som også lavede knive. Den er lavet i bøffelhorn, men den har jeg ingen billeder af, nr 2 er denne her. Klingen er smedet af min ven og arbejdskollega Asger Øksenhave, træet er panduk, sorte - hvide mellemlæg og kamelben. Kniven er blevet formet om flere gange og linerne er ikke rigtige gode. Den lignede mere en haveskovl, da den var færdig første gang, men den gang var jeg pavestolt over min kniv. Skeden var min første, den er ikke så køn, men det er blevet bedre siden. Dette mønster kan jeg godt lide og årene på træet skal passe sammen, det gør denne kniv spændene af lave. Dette mønster er brugt flere gange med en lille variation, kniven er graveret med mine initialer og klingen er en gave fra en god ven.

3,7kg, sølvtøj

Mange af de fisk man fanger går i glemmebogen, men der er nogle man aldrig glemmer, det er ikke nødvendigvis de største der giver den største oplevelse, men den her fisk glemmer jeg
aldrig.
Nogle år tilbage en febuar aften havde jeg fanget en havørred på 5,1kg, som ikke gav meget spræl af sig. Jeg fiskede sammen med en nordmand Ott, han havde mistet en flot fisk i løbet af dagen og da det var ved at blive mørkt, blev vi enige om at møde næste morgen. Da jeg kom næste morgen var Ott allerede igang med af fiske, men havde ikke fået noget. jeg gik ud det samme sted hvor hvor der var held dagen før, lagde min flue ud og der var bid med det samme. Det føltes som en stor fisk der gik stille rundt ude i dybet, der blev lagt pres på og pokker tog ved fisken. Fluelinen og baglinen fløj af hjulet, den for hen over en sandbanke og ud i dybet igen. På det tidpunkt kunne jeg ikke se fisken, men den måtte være stor og da den tog turen en gang til, blev jeg meget nervøs og rystede. Efter en lang fight blev den landet 3,7kg, det er en af de bedste fight jeg har haft. Det er rart at det ikke altid er størrelsen der tæller.

Min første havørred over 5kg

Den 23/7-98 ringede min kammerat willy fra nordjyland, at der var kommet en stor opgang af havørred i uggerby å. Det var nu jeg skulle komme der op, når en nordjyde siger nu så menes der nu. Jeg fik hevet stængerne ned fra væggen og pakket, i det samme kom min kone op fra vaskekælderen, hun spurgte hvor jeg skulle hen "uggerby å". Hun blev godt nok sur, du har lovet at køre vores søn i lufthavnen i morgen aften, jeg lovede at jeg nok skulle nå hjem og køre. Afsted til toget og ca. 5 timer efter var jeg fremme. En anden af mine fiskekammarater var også der oppe, da jeg sagde at jeg kun kunne fiske aften og næste morgen, før jeg skulle tilbage igen, brød vi ud i latter og hans kommentar var "du er syg". Efter en kop kaffe hos willy og karen gik vi ned til åen, fik pakket grejet ud, da opdagede jeg at jeg havde fået den forkerte flueline med, den var en klasse under den jeg skulle bruge surt, men det gik an. Det var stadig lyst da vi startede, jeg havde max kastet 10 gange da der var bid, det var et rigtig klude kast, ind over nogle siv stod og vadede på fluelinen "super start", løslinen kom på hjulet og et par ture op og ned af åen, var den klar til at blive landet. Det blev Arne i sine nye russkindsko der fik den ære, skoene var ikke så kønne mere. Morgenfiskeriet var spændende man kunne se, at der kom nye fisk op, de gamle fisk hoppede og jagede de nye fisk. Ingen fisk på krogen, men det var en super morgen at fejre sin fødseldag på. Nåede hjem så jeg kunne køre knægten i lufthavnen og fisken blev senere severet, som forret til min kones 40 års fødselsdag .

Abborre

Abborre har altid været en af mine favorit fisk at fange, det skyldes nok at som knægt fiskede jeg abborre og gedder i Sorø -og Tystrup sø når jeg var hos min mormor og morfar, men når jeg var hjemme hos min farmor og farfar fiskede jeg i mosen, der lå ved deres hus. Den gang blev de alle taget med hjem, men sådan er det ikke mere, nu bliver de sat ud igen. De fleste fisker jeg med flue, det er sjovt for man kan mærke, at de suger efter fluen og det kan være meget effektivt, at fiske dem på denne måde. Det er min største på flue 1,75 kg, men min største er fanget i næstvedkanalen på spinder den blev ikke vejet, men den var større.

kniv til Henrik

Det er den flotteste kniv jeg endnu har lavet, det er helheden der gør den unik. Jeg havde længe gået og kikket på den sorte knivklinge, men vidste ikke hvordan den skulle være, da min arbejdskollega Henrik spurte, om jeg ikke kunne lave en kniv til ham, han havde fået lavet en kniv før til hans fiskeklub. Jeg havde kun den sorte og den kunne han godt lide, men hvordan skulle den se ud. Det blev en anden fiskekammerat Kennet der kom med de vise sten, der blev lavet en skitse som blev fremlagt Henrik, som mente at den kunne blive pæn, så var det igang alt gik efter planen, men da den skulle formes havde jeg ingen båndsav til at skære det værste af skæftet, så det blev pudset væk, magen til svineri har jeg sjældent været udefor, jeg var sort og der var sort støv overalt i værkstedet, men kniven blev flot. Klingen er af Poul Strande, skæftet er af ibenholt, tin, sort mellemlæg og grumset kamelben. Billederne har Henrik selv taget.

Smykkekniv

Denne kniv var et forsøg på at lave skæftet anderledes, det er tidskrævende at lave, den er limet af flere gange og så skal årene i træet passe sammen. Den er lavet af en fabriksfremstillet klinge, palmetræ, panduk og sorte mellemlæg. Kniven på billedet er kun grovslebet mangler at blive finpudset og poleret. Kniven har John Laugensen fået, som er min kamarat/fiskeven gemmen mange år. Han laver også selv knive i vores fiskeklub, hvor han underviser i fremstilling af knivskeder. ps. kniven blev afleveret pudset og poleret.

Kniven til Arne

Denne kniv er lavet af palmetræ hvide/røde fiberplader og panduk, klingen er slebet af Robert Matteson. Vi skulle ned til min kammerat og hans kone til kaffe, det var længe siden vi havde været der sidst, så vi havde blomster med til Birgit og Arne skulle have kniven for jeg vidste, at han går meget op i det med knive. I alle de mange år vi har fisket sammen i Sverige og Norge, for hvis der var en forretning der solgte knive, så skulle vi derind. Efter at min kammerat fik kniven, er han også begyndt at lave knive. Til sommer har vi aftalt at mødes en dag og forme knivskæfter, det glæder jeg og konen os til for det er altid hyggeligt, at være sammen med Birgit og Arne.

Træ og klinger

Her er det nyeste indkøb af knivklinger og træ, så der er til et stykke tids arbejde. Klingerne er købt hos Poul Strande og træet er købt i Naturgalleriet. Den lille og den ved siden af skal være ens, de skal danne et par. Det er første gang jeg laver et par, de skal laves i ibenholt og bokote. Den uden topfas skal laves i sort ibenholt og flamberet ibenholt. Det er jeg meget spændt på om det bliver pænt, at sætte de 2 slags træ sammen, men det skal prøves. En af de andre bliver i guldren. Den sidste vides ikke endu, men jeg har fået noget palisander, så det kunne være en mulighed.

havørred 11 kg

Den 2/7 04 var vi 5 stk der skulle ned baghaven. Stella skulle lære at kaste med flue, det gik ikke så godt og efter et stykke tid gav hun op og tog sin spindestang. Jeg tror efter 3-4 kast havde hun bid, først troede vi det var en stor gedde, men efter kort tid var vi klar over at det var en havørred, den vejede 5,7 kg og senere på dagen fik Arne en på 6,4 kg, så var vi tændt. Næste dag var vi kun 2 afsted de andre kunne ikke, jeg mistede en god fisk, men min fiskekammerat Kennet mistede 3 store fisk, han var godt nok någet knotten, vi blev enige om at tage derned om natten. Kl 24 var vi klar, efter at have fisket ca 3,5 time og havde opgivet, kastede jeg hen et sted, hvor der kun var ca 60 cm vand og der sagde det bang. Fisk råbte jeg og min kammerat kom løbende, det første han spurte om "er den stor" den er ihvertfald 5-6 kg. Vi kunne ikke se fisken, men kun det hvide skum når den vendte sig, det var kul sort. Efter en lang feight var den klar til at blive landet, Kennet førte nettet ned, "hov der var fisk", en gang til der var også fisk, 3. gang kørte han nettet hen over bunden og fisken gled ind i nettet. Jeg måtte tage fat i netrammen for at få den op, der lød et brøl fra Kennet "den er kæmpe stor", personlig rekord kunne jeg godt se. Da den skulle aflives havde jeg ikke andet end min ståltermokande, så den kom i brug, det bærer den også præg af. Senere på morgenen kom der flere lystfiskere til 0g de skød den til 10+, vi havde ingen vægt med, men da vi kom hjem blev den vejet. Min vægt sagde error den kunne kun tage 10 kg. Min kone blev vækket af al den larm vi lavede ude i køkkenet, og da hun så fisken der lå på køkkenbordet kunne hun bedre forstå, at vi støjede. Fisken blev senere vejet på en digitalvægt til 11kg.

Præmie til Bornholmer klubben

Denne kniv blev til da min arbejdskollega Henrik kom og spurgte, om jeg ikke kunne lave en kniv til præmie i hans fiskeklub. Jeg havde 2 knivklinger han kunne vælge imellem, men det blev den zebrastribet. Den anden var sort som senere blev til hans egen kniv. Skæftet er lavet af en en kaseret bordplade fra et undervisningbord, jeg vil tro at det er mindst 30 år gammel og nu har det fået nyt liv, som skæftet på en kniv. Mange af mine venner syntes ikke så godt om det røde træ som de kalder det, men det er en af mine favoritter og så har det også en historie. Tænk på alle disse menesker der har siddet og svedt over opgaver ved dette bord. Jeg har også selv en kniv i samme mønster. Billedet har Henrik taget det er ikke min stærke side, det skal man have flair og evne for. Det besidder jeg desvære ikke, det er sjovt og se den på deres hjemmeside og spændende hvem der mon vinder den. Følg med i hvem der måske vinder kniven på.www.bornholmerklubben.dk

knive

Denne kniv var egentlig til mig selv som fiskekniv, men sådan blev det ikke. En kollega som selv laver knive ville gerne se den. Den blev pakket ind og våbentilladelsen kom også med, da jeg skulle ind i en visitationzone, jeg ville nødig miste min kniv og få en bøde, sådan er det desværre i dag. Kniven blev grundig gennemgået af mine kollega, men der var en der kom tilbage flere gange for at se kniven. Jeg tilbød at vi sammen kunne lave en til ham, men det var han ikke meget for, jeg tror det var tiden der skræmte ham, for han er en meget dygtig håndværker, som jeg har arbejde sammen med i over 20 år og han kan lave alt. Han fik lov at købe kniven, men jeg ser den nok igen på en af vores årlige fisketure. Klingen er af Poul Strande skæftet er af flamberet ibenholt, sort og hvide fiberskiver og panduk. Skeden er ikke på billedet, men den er sort, sidesyet og lavet af rårandslæder.

Kniv og skede

Efter at have opgivet fluebinding pga manglende følelse i mine fingre, kastede jeg mig over det med at lave knive. Det var noget lettere, da det var større ting at arbejde med, det er blevet til 10 stk., mange af dem bruges af mine fiskekammerater. Det er mig en glæde at se, at de syntes de er flotte og de vil bruge dem på deres fisketure, for min mening er, at de skal bruges og ikke ligge i skuffen til pyndt. Det er et stykke værktøj der skal bruges med omtanke og fornuft. Denne kniv på billedet er klingen lavet af smedemester Poul Strande, skæftet er lavet af ibenholt, tin, sort mellemlæg og panduk, skeden er sidesyet og af rårandslæder, billedet er taget af Henrik Larsen.

premiere i baghaven

Var på fiske tur i baghaven i onsdag, der var også 3 fra fiskeklubben der havde fået samme ide .

Vejret var perfekt med sol engang imellen, som kunne varme vandet op og man kunne se fiskene oppe og bryde overfladen, når solen skinnede. Der blev fanget 2 grønlænder 0g en nedgænger, anslået på 5 kg der blev genudsat, samt en gedde på 2,6 kg fanget af mine fiskekammerater, jeg selv fik ingenting.

Endelig online

Så har jeg fået min egen blog