mandag den 4. maj 2009

En lystfisker blev til


Der er mange ting man glemmer om fangster og fisketure, men der en jeg husker særlig godt. Der er en fisketur der overskygger dem alle, det var den fisketur der satte det hele igang det med fiskeriet, om det blev en sygdom det vil nogle nok sige, men jeg selv vil kalde det en livstil, der nok aldrig slipper og godt for det. Min første fiskettur: vi var på wekendtur hos min farmor og farfar og der kom de vise ord, at vi alle skulle tage på fisketur i dødmandsmosen næste dag. Vi skulle have frokosten med ligesom en rigtig skovtur, jeg kan huske at min onkel Jørgen kom med fiskestænger og gjorde dem klar, det var meget spændende at se, alle de kroge han havde i sine æsker og alle de flotte fiskestænger. Mens han gjorde dem klar, gav han mig en stang i hånden, den skulle jeg fiske med. En rød stang og et sort/rødt hjul med en fisk på, dette glemmer jeg aldrig. Jeg tror at vi har været forbi min mormor og morfar, for jeg havde købt et blå blink, med en enkelt krog på i den lokale Brugs hvor de bor, det er ca. 4 km fra min farmor og farfar. Næste dag tog vi i skoven og der lå mosen omkrandset af træer, jeg kan huske at min farmor, bandt et reb om livet på mig og hen til et træ, så jeg kun lige kunne komme hen til kanten, hun har med garanti vogtet over mig som en høg. Min farfar fiskede med sin stok, som der var viklet noget fiskesnor om, samt en kokprop og en krog til regnorm. Efter et stykke tid var det som om jeg sad fast hele tiden, min farfar sagde at jeg skulle rulle hurtig ind, for der var mange væltede træer i mosen. Der blev rullet hurtigere, men lige pludselig så jeg 2 gedder efter blinket, I ren iver løftede jeg blinket op af vandet, men min farmor fik hurtig blinket ned i vandet igen, en gedde bed på og den blev flået op, men idet den kom på land faldt krogen ud. Jeg kastede mig over den, for den skulle ikke slippe ud i vandet igen. Det var min første fisk og selv om det er over 40 år siden, er det den største oplevelse jeg har haft endnu som lystfisker.

1 kommentar:

  1. Ja vi husker alle vores første fiskeoplevelser.
    Det kniber mere med dem sidste år ;)

    Godt billede.

    SvarSlet