Den grimme ælling

Havde en billig klods masurbirk liggende, der så meget kedelig ud, fandt den klinge jeg syntes mindst om og gik i gang med at lave en kniv. Forholten passede ikke så godt, men den blev som den er, sjælen var ikke helt med kniven, men den blev limet. Da jeg skulle forme og slibe nogle andre knive, kom den også med. Efter at den var blevet formet og pudset, var der kommet mer mønster frem, men den sagde mig ikke rigtig noget og lidt slibefejl var der også. Sjælen var stadig ikke med og gad ikke at slibe mere på den, så den kom i olie sammen med de andre. Da jeg efter et døgn så til knivene fik jeg en overraskelse, træet havde fuldstændigt ændret sig og det boblede stadig ud af træet. Lidt ærgerlig over at jeg ikke havde brugt lidt mere tid på den, så flot som den var blevet, men den skal være min egen med slibefejl og det hele. Kniven bliver ikke poleret, for den er flot bare slibet og selv en snedker kan tage fejl af en billig træklods, det gør han ikke mere, det er surt at klodsen ikke blev fotograferet, for så kunne man se forvandlingen, for det var en grim ælling.

Kniven til Cecilie

En eftermidag var jeg forbi min kammerat Brian der spurgte, om jeg ikke kunne lave en smykkekniv til hans datter som var spejder. Det skulle være lidt tys tys, for han skulle overraske hende, så jeg fik frie hænder til at lave kniven. Klingen er lavet af Asger Øksenhave en arbejdskollega. Skæftet er af kamelben, tin, panduk, rødt og hvidt mellemlæg, bag på skæftet er der en rosette af sterling sølv. Cecilie har taget flere prøver hos spejderne deri blandt knivprøven, det er rart at man lærer unge mennesker, at bruge forskelligt stykker værktøj og andre nyttige ting, så de er dus med det de får i hånden og bruger det med omtanke og respekt, det skulle alle gøre, men sådan er det desvære ikke.

Kniven til Hans

Mønsteret til denne kniv var allerede klar, da min arbejdskollega spurgte, om jeg ikke kunne lave en kniv til ham. Jeg fortalte ham om mønsteret og det var han helt med på, hans kommentarer var, det er ligesom de danske farver. Hanses store passion er cykelsport, han har rejst verden rundt som mekaniker for det danske banecykelhold. Hans er en rigtig rar fyr, jeg kan roligt sige en hyggeonkel, om det er på fisketure eller på arbejdet, så spreder han glæde. Mønsteret til skæftet har min kone sammensat. Da jeg havde lagt kniven på plads og skulle fotograferer, opdagede jeg en firkløver, det slog mig helt ud, så jeg fik ikke taget så mange billeder som jeg gerne ville. Efter at have undersøgt den lille tue med kløver, fandt jeg en til, men den plukkede jeg ikke. Den anden skal Hans have, den var nok tiltænkt ham, så den ligger i pres og bliver afleveret sammen med kniven.

Klingen er af Poul Strande, skæftet er af palisander, tin, rød og hvid mellemlæg.

Kniven til Peter

Det er blevet til en rigtig fiskekniv, klingen er meget slank og med et utroligt flot mønster. Det var den eneste slanke klinge de havde, da jeg nede hos Strande og handle. Skæftet er af ibenholt, tin og sort mellemlæg, skeden er af rårandslæder. Kniven er af samme mønster som hans fiskekammeret Brian. Jeg har fisket sammen med Peter i mange år, det er blevet til tur til Sverige efter stalling og ørred og et utal af ture på de danske kyster. Han har i år fanget en flot havørred på over 5 kg i Isefjorden, tillykke med den. Peter gik i ungdomsklubben, hvor jeg underviste i lystfiskeri og der har vi lært hinanden at kende, det er sjovt for han er den eneste jeg ved der fisker endnu.

En lystfisker blev til

Der er mange ting man glemmer om fangster og fisketure, men der en jeg husker særlig godt. Der er en fisketur der overskygger dem alle, det var den fisketur der satte det hele igang det med fiskeriet, om det blev en sygdom det vil nogle nok sige, men jeg selv vil kalde det en livstil, der nok aldrig slipper og godt for det. Min første fiskettur: vi var på wekendtur hos min farmor og farfar og der kom de vise ord, at vi alle skulle tage på fisketur i dødmandsmosen næste dag. Vi skulle have frokosten med ligesom en rigtig skovtur, jeg kan huske at min onkel Jørgen kom med fiskestænger og gjorde dem klar, det var meget spændende at se, alle de kroge han havde i sine æsker og alle de flotte fiskestænger. Mens han gjorde dem klar, gav han mig en stang i hånden, den skulle jeg fiske med. En rød stang og et sort/rødt hjul med en fisk på, dette glemmer jeg aldrig. Jeg tror at vi har været forbi min mormor og morfar, for jeg havde købt et blå blink, med en enkelt krog på i den lokale Brugs hvor de bor, det er ca. 4 km fra min farmor og farfar. Næste dag tog vi i skoven og der lå mosen omkrandset af træer, jeg kan huske at min farmor, bandt et reb om livet på mig og hen til et træ, så jeg kun lige kunne komme hen til kanten, hun har med garanti vogtet over mig som en høg. Min farfar fiskede med sin stok, som der var viklet noget fiskesnor om, samt en kokprop og en krog til regnorm. Efter et stykke tid var det som om jeg sad fast hele tiden, min farfar sagde at jeg skulle rulle hurtig ind, for der var mange væltede træer i mosen. Der blev rullet hurtigere, men lige pludselig så jeg 2 gedder efter blinket, I ren iver løftede jeg blinket op af vandet, men min farmor fik hurtig blinket ned i vandet igen, en gedde bed på og den blev flået op, men idet den kom på land faldt krogen ud. Jeg kastede mig over den, for den skulle ikke slippe ud i vandet igen. Det var min første fisk og selv om det er over 40 år siden, er det den største oplevelse jeg har haft endnu som lystfisker.