fredag den 27. februar 2009

Kniven til Tut


Efter at have købt klinger var der en tanke der kom over mig, Allan Holm skal have en kniv, hvis ikke han skulle have en hvem skulle så. Det er en mand der altid er enorm hjælpsom, om der skal rettes søgelænder på min kammerats båd, eller der er vrøvl med computeren eller andre ting, så er han altid behjælpelig og det sætter jeg meget stor pris på. En fredag ved morgen kaffen på arbejdet sagde jeg til Allan, at han skulle komme forbi snedkerværkstedet, der viste jeg ham to klinger og spurgte, hvad for en han syntes der var flottest. Da han havde valgt en, spurgte jeg ham om hvordan den skulle være. Han havde selv noget masurbirk, som var købt i Sverige for 3 år siden, og det skulle indgå i skæftet. Der blev lavet en skitse og hans hånd blev målt op så var det igang. Da den var ved at blive limet, så jeg en anden mulighed, så vinklerne blev anderledes end det tegningen viste, og det har jeg ikke fortrudt. Klingen er af Poul Strande, skæftet er masurbirk, palisander, tin og sorte mellemlæg. Skeden er sidesyet og i rårandslæder, "kniven består af 15 dele".

2 kommentarer:

  1. Den er sku blevet flot efter den har fået olie og er blevet poleret.

    SvarSlet
  2. Ja det overraskede mig med masurkbirken, at den blev så flot, men den lille klods har han også givet 120 sv kr, for 3 år siden.

    SvarSlet