mandag den 24. januar 2011

Den kasserede


Denne kniv er lavet af rester og kasseret ting, forholten er af kamelben, skæftet er af panduk og bagholten er ibenholt. Skeden er det sidste læder der var af et stort stykke og det var ikke det bedste der var tilbage. Det startede med at jeg kasserede denne klinge, der var et lille hak i skæret det skulle slibes væk, men det viste sig at damaseringen ikke var smedet ordenligt sammen, så den blev slebet ned til det faste jern og slebet skarp igen. Det der kom ud af den kasseret klinge, var en klinge med nogle meget flotte linier. Kniven har en messingknop på bagholten til en læderstrop, den har min ven Asger drejet, det er også ham der har slebet klingen. Asger som selv laver klinger og knive var også selv meget tilfreds med linierne på klingen, så den kom i kopimaskinen, han ville lave klinger med de linier igen, det bliver spændende at se. Denne kniv beholder jeg selv som brugskniv, med det arbejde der er lagt i, og historien bag som er meget længere, har givet kniven sjæl og det er lige mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar