Denne kniv startede jeg på for ca 8 mdr siden, men pludselig mistede jeg lysten til at lave knive, men denne kniv var til min far, så det var bare at komme i gang og lidt efter lidt kom lysten igen. Kniven blev færdig i går og jeg kunne ikke vente med at få den afleveret, så vi kørte ned til mine forældre,for at give ham kniven som jeg kunne se at den blev han glad for. Det er ikke meget han kan bruge den til, da han ikke må gå med den, men den kan da altid bruges som brevåbner og til at pryde skrivebordet med. Klingen er af Poul strande. Skæftet er af ibenholt, tin, sort mellemlæg og moskusokse pandebrask. Skeden er af rå randslæder farvet sort. Min far og mor var på Grønland med deres naboer for et par år siden og det var en kæmpe oplevelse, så det var nærliggende at kniven havde et Grønlandsk is-slet og det blev moskusokse pandebrask. Tillykke med kniven far.
søndag den 1. april 2012
tirsdag den 19. april 2011
3 super ture
Havde været i Sverige (simris) med team Qvisten, men der fik vi ingen laks. Det var en god tur med masser af hygge og godt vejr. Næste tur var til Møn med en håndværker John, som udfører nogle reperationer der hvor jeg arbejder. Det viste sig at han også trollingefiskede, men han havde aldrig fanget en laks, så jeg tilbød ham at tage med til Møn, hvor der var mulighed for laks. fredag d. 15/4 havde de lovet super vejr, så vi tog af sted til Møn. Team friisen som hans båd hedder, kom i vandet kl ca 7 og lidt over middag fik John bid, en laks på 3,7kg. Søndag aften d. 17/4 ringede Anders Qvist, om vi ikke skulle tage til møn og fiske. Det var ellers meningen at vi skulle gøre hans båd klar til pugaviken, hvor vi skal over og fiske efter laks i maj mdr. Vi tog til møn og ca. kl. 12 fik jeg bid, det var en laks den havde viklet sig ind i liner og kroge, men det lykkedes Anders alligevel at få landet fisken, den vejede 8,5kg. Senere på turen hade Anders et hug på en sideplaner men fik den ikke, så det må være hans tur i pugaviken om 14 dage, derovre går de helt store laks.
søndag den 3. april 2011
Ronnys kniv
lørdag den 5. marts 2011
Kniven til Qvisten
mandag den 24. januar 2011
Den kasserede
Denne kniv er lavet af rester og kasseret ting, forholten er af kamelben, skæftet er af panduk og bagholten er ibenholt. Skeden er det sidste læder der var af et stort stykke og det var ikke det bedste der var tilbage. Det startede med at jeg kasserede denne klinge, der var et lille hak i skæret det skulle slibes væk, men det viste sig at damaseringen ikke var smedet ordenligt sammen, så den blev slebet ned til det faste jern og slebet skarp igen. Det der kom ud af den kasseret klinge, var en klinge med nogle meget flotte linier. Kniven har en messingknop på bagholten til en læderstrop, den har min ven Asger drejet, det er også ham der har slebet klingen. Asger som selv laver klinger og knive var også selv meget tilfreds med linierne på klingen, så den kom i kopimaskinen, han ville lave klinger med de linier igen, det bliver spændende at se. Denne kniv beholder jeg selv som brugskniv, med det arbejde der er lagt i, og historien bag som er meget længere, har givet kniven sjæl og det er lige mig.
torsdag den 20. januar 2011
Kniven til Henrik Bertelsen
Denne kniv er til en fiskekammerat Henrik, han går meget op i laksefiskeri fra båd (trollingfiskeri). Mønsteret på skæftet har Henrik selv valgt, det skulle være sort og hvid, sort var ingen problem at få fat i, men hvid var svært at skaffe så skulle man over i hval knogler, men de er meget dyre og jeg vil ikke bruge ting fra fredet dyr, selv om de er døde en naturlig død. Det er et princip jeg har, så det blev ren i AAA kvalitet, det var Henrik med på, at der kom lidt mer spild i skæftet. Klingen er smedet af Poul strande woodoo damask. Skæftet er af bøffel horn, ren gevir, tin og sort mellemlæg. Skeden er af rårandslæder.
mandag den 3. januar 2011
Bornholmerklubben
Denne kniv er en præmie til Bornholmerklubben, den der opnår flest point i år 2011-2012. De er 11 mand i denne fiskeklub, som er en lukket klub. Nogle af de præmier de dyster om i 2010-2011 er 3 fine flasker whisky, glas fra rosendal og en læderbetrukket lommelærke, for den bedste historie på deres hjemmeside. Det bliver spændende at at se hvem der vinder og tænk man skal bare tage ud og fiske og fange nogle fisk, for at have en chance for at vinde.
Klingen er lavet af Poul Strande og er vredet damask. Skæftet er af masurbirk, flammet ibenholt, tin og sort mellemlæg. Skeden til denne kniv er sidesyet og favet sort.
torsdag den 30. december 2010
Kniven til onkel Jørgen
Da jeg inde og checke fiskeklubens hjemmeside, så jeg at min faster havde været inde og skrive, det var en overraskelse. Hun ville høre om jeg ville lave en kniv til min onkel, han skulle have den i julegave. Der blev ringet lidt frem og tilbage om valg af materialer til skæftet, min faster gav mig frie hænder ang. kniven, så min far blev inddraget, for jeg mente at han nok bedre kendte min onkels smag. Da kniven var færdig blev den afleveret hos min fætter Flemming, ham har jeg ikke snakket med i over 20 år, så det var sjovt at høre hans stemme igen. Skæftet er af palisander, masurbirk, tin og rødt mellemlæg. Skeden er af rårandslæder. Klingen er fremstillet af Poul Strande.
Abonner på:
Opslag (Atom)